Slankekure er selvbedrag og virker ikke i længden

Har du prøvet at være på slankekur og efterfølgende taget det hele på igen? Og har du slået dig selv oven i hoved med at det ikke lykkes? Måske har du hørt at slankekure ikke lykkes for mange mennesker i længden, men bringer dem ud i yoyovægt og overspisning, men hvad gør man så, når man gerne vil tabe de ekstra kg. der sidder på maven, lårene eller numsen? Og når nu motion heller ikke får kiloene til at rasle af, selvom motion er sundt hvad kan du så gøre?

Hvad gør jeg når jeg gerne vil tabe mig og slankekure ikke virker?

Nu er vi i december måned og måske hører du til den gruppe der bekymre dig om alt det ”forbudte mad” vi bliver udsat for i denne måned. Og måske går du med overvejelser om du skal på slankekur i januar måned eller en af de der livsstilsændringer, som indeholder en masse restriktioner? (læs slankekur i forklædning)

Men lad være med at gå på slankekur! Forskning viser, at ikke blot virker slankekure og restriktive livsstilsændringer ikke – de gør det formentlig meget værre. Du risikerer at ende med at veje mere end du gjorde til at begynde med og de ekstra kg er vel og mærket fedt -fordi når vi taber os taber vi ikke kun fedt, vi taber også muskelmasse, mens når vi tager på er det fedt (altså medmindre du træner). Derudover er der en risiko for at udvikle en spiseforstyrelse, og de giver dig under alle omstændigheder et forkert forhold til mad.

Men en ting er hvad Danmarks statistik og forskning siger, hvad fortæller din egen historie dig?

Hvad fortæller din egen historie dig?

Har du været på slankekur tidligere og sidder du nu igen og overvejer hvad du skal gøre for at komme ned i tøjstørrelse, ja så virker slankekure ikke for dig. Måske tænker du, ”Jamen de virkede et stykke tid, jeg tabte mig en del kg og jeg holdt den i over et år”. Men hånden på hjertet”Har det fået dig til at have et naturligt og afbalanceret forhold til mad?”

Hvis din slankekur havde virket så havde du ikke siddet og læst dette nu, for så havde du fået et harmonisk forhold til mad, og så ville din krop veje præcist det, der er optimalt for din krop. Men det er ikke en opfordring til at du nu skal slå dig selv oven i hovedet, men at du skal tage et ærligt kig på dig selv og din historie.

Så tilbage til udgangspunktet- hvad gør du hvis du virkelig gerne vil tabe dig?

Du spiser sundt, uden restriktioner, hvilket betyder at du sørger for at få alle de næringsstoffer din krop har brug for. Ved at få den mad du har brug for, giver du din krop de bedste betingelser for at fungere optimalt, og du har energi til alt det du gerne vil i din karriere, i dit parforhold og ikke mindst til at tabe dig. Altså energi til dit liv og dine drømme. Nærværet omkring din mad er ekstrem vigtig og det at du tillader dig selv at nyde den. Ofte laver vi andre ting samtidig med at vi spiser, og dermed får vi ikke den fulde sanseoplevelse. Ved at være nærværende mærker du samtidig når du er mæt, hvilket ofte er langt tid før du normalt stopper med at spise, og du undgår dermed overspisning. Du fylde dit liv med ting der gør dig glad og giver dig nydelse, for så behøver du ikke i så høj grad at finde den i maden. Udlev nogle af dine passioner, når du er glad, har du mere overskud til at træffe de gode valg for dig. Sørg for at få din nattesøvn. Undgå stress. Og så skal du få lavet et sundhedstjek på dine vaner, følelser og overbevisninger og finder grundene til hvorfor du blev overvægtig i første omgang. Og vigtigst af alt, du skal lære at elske dig selv, så du kan behandle dig selvkærligt i stedet for at straffe dig selv. Det handler altså om at elske dig selv som du er nu, for at komme derhen hvor du gerne vil være.

Så det er vigtigt at du spiser rigtigt, men det er mindst lige så vigtigt at du gøre det ud fra en selvkærlig tankegang. Slankekure kommer som tidligere skrevet til at handle om restriktioner, som en straf fordi du ikke har kunne styrer dit madindtag tidligere, og medfører stress. Samtidig får du ofte ikke alle de mineraler, vitaminer, fedtstoffer, proteiner og fibre som din krop har brug for, for at være i harmoni.

Gå vejen sammen med andre

Så sidder du og gerne vil tabe dig en gang for alle, så kan du vælge at være med på selvkærligt vægttab sammen med andre kvinder, der har samme mål som dig. På den måde får du alt den støtte du har brug for i din transformation. Her bruger vi nydelse, glæde, passion, personlig udvikling og viden omkring kost til at opnå den vægt der er ideal for vores krop. Her bliver dit selvværd boostet, så det ikke længere handler om hvad du tror omverden tænker om dig og din vægt, men at du passer på din krop fordi du er det værd. Så du går fra at være yderstyret til at være indrestyret. Så bliver dit vægttab selvkærligt.