slip for sukkertrangen

Slip for sukkertrangen

Genvind kontrollen over din sukker trang

Slip for sukkertrangen – Kender du til den diskussion, du har med dig selv, om du bør spise den kage eller drikke den sodavand? Og som regel får vores lille sukker-djævle os overtalt til at spise eller drikke efter kort tid. Og sukkerdjævlen er snedig, den hvisker til os “Nu har du jo købt den” eller “lad os fejre, vi har gjort det så godt i dag, du fortjener det” eller måske “Det var virkelig uretfærdig i dag, du fortjener at gøre noget godt for dig selv” Og vi køber ind på argumenterne hver gang, for sukkerdjævlen er jo vores “ven”, den forstår os så godt.

Men der er mange grunde til, at vi ikke skal lytte til sukkerdjævlen

Vi spiser generelt alt for meget sukker. Jeg læste forleden dag i en artikel, at 4 ud af 10 dansker spiser alt for meget sukker. Det tal er nok lavt sat. Rigtig meget af vores sukker kommer nemlig fra skjulte sukkerkilder som ketchup, salatdressinger morgenmadsprodukter, yoghurt, karrysild, rødkål, diverse syltet grøntsager, færdiglavet mad osv. Mange af disse madvarer er det slet ikke nødvendigt at tilsætte sukker. Producenterne gør det fordi madvarerne er af en ringe kvalitet og sukker og andre smagsforstærker skal skjule dette. Set fra producenternes side, er der en anden kæmpe fordel ved dette, sukker får os nemlig til at spise mere, især hvis maden samtidig er fattig på vitaminer og mineraler. Og vores lille sukkerdjævle får os til at købe den type madvarer igen og igen.

Slip for sukkertrangen – Sukker er farlig

Men sukker er farligt, hvis vi får for meget af det. Det påvirker vores hjerte og vores kredsløb. Ved store sukker indtag stiger vores triglycerid. Triglycerid er medansvarlig for hjerte-karsygdomme. I københavn lavede nogle forsker et forsøg med sukker. Her gav de gav unge raske mænd på 20 år sukker svarende til, hvad der er i 2 L sodavand hver dag i 14 dage. Efter de 14 dage havde disse unge mænd nedsat deres blodgennemstrømning, svarende til en blodgennemstrømning hos en 65 årig. For meget sukker påvirker også vores lever, vi udvikler en såkaldt fedtlever. Fedtlever er ikke i sig selv farlig, men kan øge risikoen for for hjerte-karsygdomme og diabetes type 2. Desuden kan Fedtlever udvikle sig til skrumpelever over tid. For meget sukker kan også være årsag til overvægt, væske i kroppen, en grimmer og grovere hud, inflammationer i kroppen – som igen betyder øget risiko for ledsmerter, du bliver mere træt, dit humør bliver mere svingende, din koncentration daler, din nattesøvn bliver dårligere og meget meget mere.

Når vi nu har så meget at vinde, hvorfor stopper vi så ikke bare med at spise sukker lige nu?

Hver gang vi spiser sukker, udløser vi et belønningssystem i hjernen. Allerede når du putter det i munden, rammer sukkeret tungens smagsreceptorer for sødt . Der sendes derefter signal til hjernen, som belønner os med at frigive dopamin. Dopamin giver os en følelse af velbehag og lykke. Dette får os til at ønske samme effekt igen og igen, og hurtigt bliver vores pose matadormix tømt for indhold. Kort efter vi har spist det sidste stykke slik, forsvinder følelsen af lykke, og vi føler os lidt nedtrykte, og så må vi have en ny forsyning af sukker. Når der kommer alt for meget sukker, tror vores hjerne at der er en fejl i systemet og nedsætter derfor følsomheden. Det betyder at nu skal der mere til at udløse vores belønningssystem, og vi spiser derfor større og større mængder af sukker, for at opnå følelsen af velbehag. Det er det samme der sker når du tager stoffer eller spiller bestemte former for computerspil. Vi er blevet afhængige.

Så hvordan slipper vi af med sukkertrangen?

For nogles vedkommen kan det være nok at skære ned på sukker.Men sukkeret får os til at få lyst til mere sukker, derfor har de fleste af os bedre af at tage en kold tyrker og fuldstændig udelukke sukker i en periode, så vi genvinder kontrolden. Det er ikke nemt, der kan opstå abstinenser i form af hovedpine, dårligt humør og manglende energi. Og sukkerdjævlen vil være snedig og forsøge at lave trix med os, for at falde tilbage i sukkerfælden. Desuden kræver det, at du får styr på det skjulte sukker. Men det kan lade sig gøre og gevinsten er stor, dit helbred bliver bedre, din hud bliver pænere, du få lettere ved at tabe overflødige kilo og overflødig væske. Du får mere energi, bliver gladere, får en bedre koncentration og bedre hukommelse. Så der er alt mulig grund til at gå i gang.

Læg mærke til hvad du tænker lige nu, observer din indre dialog. Hvad fortæller din sukkerdjævle dig? Vil det være ok for dig at undlade at spise sukker i en uge? Hvis ikke, hvad er så dine begrundelser? Er det sukkerdjævlen der taler?

Hvis du synes det er svært at skulle gøre alene, har du mulighed for at få hjælp her

Her får du støtte og hjælp hver dag til at komme igennem sukkertrangen, du får hjælp til abstinenserne og det koster dig kun 195 kr.slip sukkertrangen

Tilbage til forsiden