Hvordan kommer man i plejefamilie

At komme i plejefamilie har mange navne men det kommunale udtryk er anbringelse. Det kan være en frivillig anbringelse og det kan være en tvangsanbringelse. Uanset hvilken en det ender med så er det hårdt mentalt.

Hvis du eller et barn har brug for at blive anbragt uden for hjemmet så er der flere muligheder.

Allerførst skal du/i finde ud af hvilke muligheder der passer beste til dig/jer.
HUSK DET ER ALTID KOMMUNEN DER BESLUTTER OM DET ER DEN RETTE LØSNING.

Først og fremmest skal kommunen lave en børne-faglig undersøgelse inden anbringelsen uden for hjemmet, i en plejefamilie. I sjældne tilfælde laves en akut anbringelse. Ofte er det en lang proces at blive anbragt. En børne-faglig undersøgelsen skal ende ud i en begrundet stillingtagen til, om der skal iværksættes støtte til barnet eller den unge og familien.

Hvordan starter kommunen en børne-faglig undersøgelse?

Ofte starter den børne-faglige undersøgelse på en af disse baggrunde.

• at søskende eller forældrene kontakter kommunen
• den unge selv kontakter kommunen
• at børnetelefonen får henvendelse fra barnet
• kommunen modtager en underretning fra en borger, en offentlig person eks skole eller pædagog.
• kommunen kan også selv blive opmærksom på barnet, eksempelvis gennem en anden kontakt til familien / undersøgelse af en voksen / storesøskende eller en mindre søskende.

Det er vigtigt at påpege at der er ikke krav om samtykke fra forældremyndighedsindehaveren om at en børne-faglig undersøgelse iværksættes.

I nogle tilfælde munder undersøgelsen ud i at problemerne løses med Familierådgivning og vejledning og umiddelbar støtte til den unge eller hele familien.

En § 50 / Den børnefaglige undersøgelse.

§ 50-undersøgelsens indhold

Undersøgelsen skal omfatte den unges:

• Udvikling og adfærd. eks. udvikler barnet sig som forventet i forhold til jævnaldrende.
• Familieforhold. Hvilke problemer / resourcer er der i familien og barnets omgangskreds.
• Skoleforhold. Har barnet en skolegang eller er der udfordringer der.
• Sundhedsforhold, hos barnet, herunder er der alkoholmisbrug eller stofforbrug. Eller er der sygdom i familien der påvirker barnet.
• Fritid og venskaber. Eks har barnet sunde og udviklende fritidsinteresser og venskaber.
• Eller er der andre relevante forhold der gør sig gældende. Det kan eksempel vis være diagnoser inden for psykiatrien.

Undersøgelsen er meget dybtgående og kan være meget grænseoverskridende for de berørte parter. Der skal redegøres for barnets, familiens og netværkets mulige ressourcer eller mangel på samme. Vurderer kommunen, at barnet vil have fordel af en indsats i hjemmet, i skolen, i fritiden, efter Servicelovens bestemmelser, skal kommunen udarbejde en handleplan og afprøve om det vil afhjælpe problemerne før en anbringelse kan komme på tale.

Rådgiverens opgave i forbindelse med afdækning af §50.

Rådgiveren skal have en samtale med barnet, så dennes syn på egne ressourcer, begrænsninger, udfordringer og behov bliver belyst. Kommunen skal gøre en aktiv indsats for at undersøgelsen og sener handleplanen udarbejdes i samarbejde med barnet og dennes forældre.
Når undersøgelsen foreligger har både barnet og forældrene krav på at gennemlæse undersøgelsen og komme med bemærkninger til undersøgelsen som herefter skal skrives ind i undersøgelsen under bemærkninger.

Rådgiverenn skal – ud over at bygge på oplysninger fra barnet og forældrene – inddrage fagfolk, herunder pædagoger, lærer og læger, der inden undersøgelsen har viden om barnet og familiens forhold, fx pædagoger, psykologer, lærere. Det kan også være nødvendigt at foretage en læge- eller psykologundersøgelse af barnet eller familien, hvis ikke det foreligger.

Rådgiveren være meget opmærksom når der er tale om unge mellem 15 og 18 år, undersøgelsen skal afklarer, om det er nok støtte i eller omkring hjemmet hos den unge. Det kan være støtte i nærmiljøet for eksempel omgangskreds, skole, ungdomsskole, fritidsaktiviteret og andre steder. Det skal undersøges om den unge har brug for at komme væk fra sit nærmiljø og måske få ny omgangskreds. Det kunne være på grund af misbrugsproblemer i miljøet.
Rådgiveren skal have fokus på mulige ressourcer, der kan hentes i nærmiljøet eller i familien. Der skal ses på om der kunne være lærer eller pædagoger der har tæt kontakt til den unge og kan yde den tryghed, sikkerhed og stabilitet som den unge har brug for.
En anbringelse er ikke altid den bedste løsning derfor afsøges alle muligheder inden der iværksættes en frivillig eller tvungen placering uden for hjemmet.

Tidsfrist for ud arbejdelse af §50

En § 50-undersøgelsen må ikke trække ud i det uendelige og barnet har krav på at undersøgelsen som udgangspunkt afsluttes senest 4 måneder efter at kommunen er blevet gjort opmærksom på den unges behov. Dette kan i få tilfælde afviges hvis er tale om særlige omstændigheder. Eksempelvis skal en undersøgelse uden samtykke, der foretages imens en ung er indlagt på hospitalet, være afsluttet senest 2 måneder efter børne- og ungeudvalgets beslutning om at undersøgelsen skal iværksættes.

Handleplan

Servicelovens bestemmelser siger at rådgiveren der udarbejde en handleplan, som angiver formålet med foranstaltningen (f.eks. formålet med barnets anbringelse i plejefamilie). Handleplanen skal angive, hvilke indsatser der skal til for at opfylde formålet med anbringelsen. Handleplanen er således retningsgivende for den indsats plejefamilien skal yde.

Når handleplanen foreligger udarbejder familieplejekonsulenten i samarbejde med din plejefamilie en konkret plan for den indsats, der skal iværksættes. Der sættes overordnet mål i handleplanen som for eksempel, at plejefamilien i en periode kan støtte barnet ved at indføre en rolig og forudsigelig hverdag. Familieplejekonsulenten skal hjælpe og støtte plejefamilien til at de kan etablerer en rolig og forudsigelig hverdag. Det kan beskrives ned i detaljer hvordan en helt konkret hverdag kan se ud og hvilke konkrete handlinger samt tiltag plejefamilien skal sætte ind på.

Anbringelse etableres altid til barnets/den unges bedste og afslutter, når formålet er opnået. Det betyder, at nogle anbringelser eller aflastningsforhold ophører efter en årrække – mens andre kan vare barn- og ungdommen ud.

Tilsyn med barnet/den unge.

Når en anbringelse er iværksat så har kommunen pligt til at føre et tilsyn med barnet/den unge. Ofte er det familieplejekonsulenten der gennem samtaler og samvær med plejebarnet føre tilsyn med barnet . Det er ikke kun under besøg i plejefamilien at disse tilsyn føres. Det kan også ske i skolen eller ude af huset. På den måde har barnet også frihed til at snakke med familieplejeren uden at plejefamilien er tilstede.

Hvor ofte afholdes opsyn?

Disse besøg med Familieplejekonsulenten foregår som minimum 3 gange om året i plejefamilien.

Opfølgning på handleplanen

Kommunen er ligeledes forpligtet til at følge op på handleplanen hver 6. måned. Der afholdes fællesmøde ofte med både barn, forældre og plejefamilie. Hvis den unge er fyldt 18 år så er det den unge der bestemmer om forældre skal deltage i disse møder.

Umiddelbart inden mødet om handleplanen vil rådgiveren/familieplejekonsulenten tale alene med barnet. Dette er for at se og høre om barnet trives og har det godt i sin plejefamilie. samt at give barnet frirum tilsat fortælle det de har lyst til. Samtalen tilpasses barnets alder og modenhed.