Sådan lykkes du med din nye hundehvalp – 7 tips du ikke vil undvære

Med en lille ny hundehvalp i hjemmet gælder alle kneb.

Vidste du at med disse 7 tips, er du godt på vej til succes med din lille hvalp.

Tips 5 gør hele forskellen mellem succes og fiasko.

  • 1 Vil du have en tryg hvalp?

Når du flytter en lille hundehvalp fra dens mor og søskende, er det vigtigt at den får et tæppe eller andet med sig, som dufter af dens forældre og søskende. Det vil gøre hvalpen tryg, så den ikke føler sig helt alene i verden. Tæppet som dufter af moar vil hjælpe din lille nye ven, når den skal sove. Lægger du  tæppet i hvalpens kurv så ved den med det samme, hvor den kan putte sig og slappe af. Det er en kæmpe omvæltning for en lille hvalp at blive revet væk fra sine vante omgivelser. Pludselig er den lille vovse alene i nye omgivelser med andre dufte og fremmede mennesker. Så hjælp din lille nye ven med at føle sig tryg i sit nye hjem.

  • 2 Hvalpe kan ikke lære noget – kan de?

Din opdrætter har nok allerede lært din hvalp en masse. Måske kan den holde sig ren. Den har hørt forskellige lyde, så den er vant til musik, biler, babygråd og mange andre lyde. Det er godt for hvalpen at blive fortrolig med så mange lyde, som muligt fra den er helt lille, så den ikke så nemt bliver skræmt. Nogle opdrættere lære deres hvalpe at ‘sitte’ og måske endda at gå korte ture i snor. Det er vigtigt at du ved, hvad din opdrætter har lært din hvalp, så du kan fortsætte træningen hvor opdrætteren slap. Hvalpe er nemme og sjove at træne. De lære hurtigt og hvis du bruger små godbide, legetøj eller anden belønning, vil din nye ven føle sig som noget helt særligt og gøre meget for at få belønningen. Husk at træne hver dag og kun lette opgaver i korte perioder. Hvalpen bliver hurtigt træt og mister koncentrationen men den er utrolig lærenem og kan altså godt lære lige fra den er ganske lille.

  • 3 Hvalpe må gerne tisse inde

Hvis din hvalp ikke er renlig, når du får den, kan du nemt lære den at besørge ude. Når din hvalp har sovet, spist eller leget, skal den ud med det samme. Vi snakker ikke 5 min efter. Vi snakker samme sekund, hvalpen er færdig med at spise, lege eller så snart den vågner.
Tager du din lille ven med ud og bliver ude med den til den har tisset, så lære den hurtigt at besørge ude. Når i nu er ude med det formål, at få den lille guldklump til at tisse, kan i jo lige så godt træne. Hvis du sige “tisse” indtil den rent faktisk ’tisser’ og så belønner den med det samme, så kan du lære hvalpen at besørge på kommando.
Husk at du aldrig må skælde din hvalp ud, hvis den har “tisset” inde. Den gør det, fordi den skal og når man skal, ja så skal man – især hvis man er en lille hvalp. Husk også at hvalpen ikke selv kan åbne døren og heller ikke har lært at fortælle dig, at den skal tisse . Så nej, en hvalp må ikke tisse inde og det er dit ansvar at lære den det!

  • 4 Den allerførste træning

De flest hvalpe er nysgerrige og farer rundt som små energi bomber indtil de – lige med et – falder omkuld og sover. Det er hunde-vigtigt at du stimulerer din hvalp til at lege og lære. Træning for en lille hvalp er også at lege både med dens legetøj, dig og andre hunde.
Du skal tage din lille firbenede ven med ud og gå små turer. Sammen skal i udforske og opdage verden. Din hvalp skal lære at lege, bide i sit legetøj og at hente samt aflevere det til dig. Du kan lære den at ‘sitte’, stå og dække og hvis du har mod på mere, så kan du træne den i at rulle rundt, give pote og sågar vente.
Ja det er kun dig der begrænser hvalpen i hvad i kan træne og lege. For hvalpen er det hele leg og sjov, så længe du husker ikke at træne for længe af gangen. Din lille ven har brug for megen hvile.

  • 5 Sådan forbereder du dit hjem til din hvalps ankomst

Dette er tippet, der kan være forskellen på succes og fiasko – liv eller død.

Inden du får din nye firbenede ven hjem, skal du tænke som en lille nysgerrig hvalp.

Undersøg dit hjem rum for rum og kig efter hvad, der kan være farlig for en lille nysgerrig uldtot. Husk den bider i alt, hvad den kan få fat i – det er hvalpens måde at undersøge ting på.
Check om du har løse ledninger liggende og få dem sat fast eller gemt væk.
Kig om der er ting, der kan vælte ned over hvalpen, eller steder den kan falde ned fra. Er der måske en sø eller andet vand i din haven, hvor hvalpen kan falde i og drukne? Kan den komme ud af haven og blive kørt over?
Har du rengøringsmidler eller kemi stående fremme, er der fare for, at hvalpen vil smage på det. Eller bor du på en gård, hvor i udlægger rottegift, er der risiko for, at din nye lille ven kommer farende mod dig med giften i munden. Det er dit ansvar at sikre, at der ikke er rengøringsmidler, kemi, gift eller lignende i hvalpe-højde i jeres hjem.

Når du forbereder din hvalps hjemkomst, vil du ikke blot give den verdens bedste start på det nye liv hos dig – du redder måske dens liv.

  • 6 Sådan opdrager du din hvalp med to ord

Din hvalp skal opdrages og nu hvor du har overtaget rollen som forældre, er det DIG, der skal sætte grænser for den.
Start med at lære din hvalp at der findes to ord: Nej og Dygtig. Så har du to ord, som du kan bruge hele hundens liv. Dygtig er ros og der følger altid belønning med, det kan være en godbid, legetøj eller at du leger med hvalpen. Nej bruges til at sætte grænser og fortælle hvalpen, at det, den er igang med, må den ikke. Du skal aldrig råbe af eller skælde ud på din hvalp. Den forstår det ikke og bliver forvirret og utryg.
Når du motiverer din hvalp på denne måde, giver du den selvtillid og knytter et stærkt tillids-bånd mellem jer. Når hvalpen træner med dig, er der kun jer to i hvalpens verden. Den vil gå langt for at få ros og belønning af dig og dit hjerte bliver blødt når hvalpen er dygtig.
Det er nemmere at opdrage en hvalp fra begyndelsen end det er at pille de dårlige vaner fra sener i livet. når den har bidt halvdelen af dit hjem i stykker, spist dine dyre sko, tigger ved bordet og stikker af når den er løs.

  • 7 Skal din hvalp kunne være alene hjemme?

De fleste hvalpe skal på et tidspunkt være alene hjemme. Derfor er det en god ide at bruger tid på at lære din hvalp hvordan det foregår.
Når du skal lære din lille hvalp at være alene hjemme, så er det en god ide at sørge for at den har tisset af, at den er luftet og godt stimuleret inden du forlader den. Så er den nemlig træt og klar til at sove, når du går. Det kan være en god ide at forlade den de første gange, når den har lagt sig og er lige ved at sove.
Når du går fra hvalpen skal du sikre dig, at den kun har det område til rådighed som du ønsker, at den skal være på. Det er også vigtigt, den har sit legetøj og frisk vand. Når alt således er klar, skal du sige pænt farvel til hvalpen, gå ud af døren og lukke den. Det er vigtig, at du ikke går ind igen hvis hvalpen piver. Sørg for at der er ro i mindst 2 minutter før du går ind igen. Når du kommer ind, kan du sige hej til hvalpen så den ved at du er tilbage og alt er ok.
Dette kan du træne flere gange om dagen med din hvalp. Det er en god ide kun at være væk nogle få minutter i starten og så langsomt optrappe minutterne i takt med at hvalpen er tryg og ikke piver.

Vi håber at denne guide har givet dig nogle tips hvordan du kan give din hvalp en god start på livet.

Holder du øje med vores blog, vil du få flere tips og gode råd til, hvordan du kan socialisere og træne med din hvalp.