5of5

ANMELDELSE

DEJLIG feriebolig

Jeg har rejst Fuengirola i ca 30 år, og har indtil for et par år siden boet i diverse hotellejligheder. Så prøvede jeg denne lejlighed, og mine Spaniens-rejser har fået en helt ny dimension - her føler man sig hjemme med det samme. Beliggenheden er fantastisk set med mine øjne og behov. Ligger i hyggelig urbanization med købmand, café´er, et par restauranter - og en fantastisk udsigt. Fra den kæmpe terrasse er der udsigt til både Middelhavet (solopgang) og bjerge. Om aftenen når mørket falder på, kan man nyde de funklende lys og cikadernes "sang". Lejligheden ligger ca. 5 minutters kørsel fra strandpromenaden, så man har rig mulighed for både at få "det vilde liv" på stranden og i selve byen, med masser af barer, restauranter, shoppingmuligheder - og for at kunne trække sig tilbage til freden og roen, og den private p-plads bag den elektriske port. Lejligheden er hyggeligt indrettet, og med masser af plads. Det nyere køkken er fuldt udstyret (og af dansk kvalitet), så der er rig mulighed for selv at lave ordentlig mad hjemme med de spændende råvarer man kan finde i butikkerne. Hvis man har behov for at vaske sine badehåndklæder og andet tøj, er der også vaskemaskine. Værelserne og sengene er store, og der er masser af skabs-/skuffeplads til tøjet. Eneste der har trukket ned i vurderingen er, at legepladsen på fællesarealet er lille, og kun til helt små børn (manglede den dog ikke). Der ud over ville det være rart med en internetforbindelse. Under mit første besøg, gik komfuret i stykker. Dette gav jeg udlejer besked om, og næste morgen kom der en dansk elektriker og lavede det - perfekt service. Området ved poolen er hyggeligere, end det ser ud på billederne, da div. beplantning i den dejlige have er vokset en del siden de blev taget. Der er også en hyggelig stemning i bebyggelsen/ved poolen, hvor folk hilser på hinanden, og får sig en lille snak. Jeg er netop i gang med at booke mit 5. ophold i lejligheden indenfor 2½ år - så dejligt synes jeg der er :o)

Tur til Cerros Del Aguila fra d. 22 september til 24 oktober 2017.

Vi havde besluttet os til en lang tids ferie og havde i tankerne at vi gerne ville til Spanien. Vi havde ikke noget specielt i tankerne, men gennem mit medlemskab i en fodbold klub kom jeg i kontakt med Karsten Jørgensen og dermed også Mona Jørgensen. Mona sendte os et link til deres hjemmeside, og så blev vi for alvor interesseret.

Det startede med at vi bestemte os for 3 uger, men ret hurtig blev det lavet om til godt 4 uger, fordi vi så nogle muligheder i at vore børn på skift kunne komme på besøg, der var jo plads i lejligheden også hvis man ønsker at spise hjemme, hvilket vi benyttede os af.

Det var en hyggelig lejlighed, med masser af plads og en fantastisk terrasse (110 m2).Der er sol fra morgen til aften, men også skygge hvis solen bliver for hård. Man har en smuk udsigt, både til Mijas (den hvide by), man kan se Middelhavet og Fuengiola, og så er der de flotte bjerge i baggrunden. Man skal huske at stå tidlig op for at se solopgangen, helt fantastisk og selvfølgelig også solnedgangen bag bjergene, der er et helt fantastisk lys når det sker.

Til Las Brisas er der en fin swimmingpool i en hyggelig have, hvor vores børn og børnebørn nød det sammen. Også fin parkering tilhører lejligheden.

Selve Cerros Del Aguila er en hyggelig lille by, med et par muligheder for at spise, vi var dog kun nede ved "Antonio" hvilket til gengæld var rigtig godt, og til rimelige priser, betjeningen var helt i top. Det var ca. 5 min. gang fra vores lejlighed.

Lejligheden ligger også helt perfekt hvis man vil udforske området. Vi var i Mijas (selvfølgelig) drypstens hulerne ved Cuevas de Nerja øst for Malaga, Estepona, med tog og bil til Malage, i Gibreltar, og Ronda. Vi tog også til Granada (havde en overnatning) hvor vi ikke havde bestilt billetter til Alhambra, og derfor ikke kom ind (husk at bestille billetter hjemme fra) men i stedet tog vi bussen op til Sacramento, et bjergrigt område med udsigt til Alhambra, videre derfra på gå ben til Albersine, for så at ende i den arabiske bydel i Granada, en god dag der gav trætte ben.

På opfordring fra Mona og Karsten kørte vi op til en lille by Guadix, der er kendt som "hulernes by" og i dag er en af de største koncentration af hulebosteder i Europa. Her er der muligheder for at se hvordan man bor i dag i hulerne med moderne bekvemligheder så som fjernsyn. En rigtig fin tur.

Vi kan også anbefale ørne bjerget ved Benalmadena, specielt hvis der er børn med på ferien.

Hvis man ønsker at komme på marked, er der et lille, men rigtig fint marked i La Cala, som er ca 10-15 min. kørsel fra lejligheden, der er marked hver onsdag og lørdag.

Man skal leje en bil hvis man ønsker at holde ferie i Cerros Del Aguila, så man har muligheder for at komme ud og opleve området. Det er nemt at køre til de forskellige forretninger, når man lige har lært det, men vi valgte også at gå til Fuengiola en dag, det tager ca. 1 time, men er en dejlig gå tur, da vi skulle hjem tog vi en Taxa, koster ca. 15 Euro.

Vi skal helt sikkert til Cerros Del Aguila igen, håber det bliver næste år (2018) her vil vi gerne udforske nær området, det nåede vi ikke i år, det skulle efter signe være rigtig mange muligheder for at se en anden del af Andalusien end de steder som vi har set, her er vi sikker på at vi kan få rigtig mange gode råd fra Mona og Karsten, som også denne gang med deres kendskab til området givet mange gode råd.

Venlig Hilsen Bodil og John

Det er en dejlig lejlighed I har og vi kommer bestemt tilbage.

Kære Mona og Karsten,

Tusind tak for én af de bedste ferier vi har haft i Spanien.

Jeres lejlighed er helt fantastisk. Billederne retfærdiggøre slet ikke hvordan lejligheden i virkligheden er. Den er meget lys, rummelig og moderne. Samtidig er der så mange ting i lejlighede, at man føler sig hjemme med det samme.

Køkkenet var overvældende, med alt det udstyr der kom med. Vi har boet i mange lejede enheder og denne lejlighed føles som ens eget hjem.

Tak fordi mine 4 børn var så velkomne. De nød den store flotte tagterresse, som er i forlængelse af lejligheden. Derudover, var det trygt og godt at sende børnene ud i Las Brisas område. Det hele er aflukket, med en lille legeplads, græsområde og lækker pool (som er aflukket). Alt velligeholdt og flot. Mange lokale bor i dette kompleks, hvorfor der også er mange børn ude at lege om eftermiddagen.

Derudover ligger lejligheden i gåafstand til 2 hyggelige cafeer og et lille lokalt supermarkedet. Mine børn gik ofte derned for at købe lidt guf eller erinder for os.

Derudover ligger Las Brisas 5 min kørsel fra Mirmar centeret, som er et stort shopping center med indkøb af alt hvad hjertet begærer. Overfor ligger skaterparken, som mine børn brugte størstedelen af deres tid på.

Sidst men ikke mindst, en stort tak til Mona og Karsten, der under hele vores ophold har været så søde, imødekommende og behjælpelige. Mona sidder på tasterne og svare tilbage på spørgsmål i løbet af meget kort tid og Karsten kommer med det samme hvis der noget skal ordnes.
Det er en stor fordel at I bor rundt om hjørnet og har så stor kendskab til både Spanien og området.

Det er en dejlig lejlighed I har og vi kommer bestemt tilbage.

Kærlig hilsen,
Adam, Simon, Samson, Sebastian, Smilla og Louise.

Super udsigt til Andalusien

Som helhed super, omfattende terrassen, lejligheden, ejendommen og området. Vi fremhæver som særklasse terrassen med den fantastiske udsigt 360 grader rundt til hav, bjerge og byer.

Inginør

Super dejlig lejlighed med en pragtfuld stor tagterrasse. Fra lejligheden er der en fantastisk panorama udsigt, til bjerge og vand. Det er nu tredje gang vi har været i lejligheden og har bestilt den igen til næste sommer.

Vibeke Stella Bergmann

Vibeke Stella Bergmann Kan anbefale lejligheden og stedet hvis man ikke vil bo midt i byen. Der er købmand/mimimarked, mindre restaurant, 2 andre madsteder Ca. 3 min. gang fra boligen. Der er en fælles pool ved restauranten udover den pool der tilhører ejendommen hvori lejligheden er beliggende. Der er endvidere en "bagvej" til Fuengirola hvor man skal passere floden. Dette skulle man kunne gøre tørskoet i sommermånederne kort efter man har passeret denne ligger der bl.a. en helt ny Aldi, et lille frugt- og grøntmarked samt en restaurant som efter sigende skulle være god. Muligheder for gåture i skøn natur.

Skriv din anmeldelse her

Private udlejer
Lej direkte af ejeren, undgå dyre mellemled.

???? Mona og Karsten Jørgensen

????????☎️ + 45 75 11 54 49
???????????? +45 40 56 98 99
???????????? +34 670 50 84 05

???? k.jorgensen@privat.dk

SOCIALE MEDIER

NIIPIT NYHEDSBREV

Vilkår og betingelser