Århus Padeltennis
Gunnar Clausens Vej 13
DK-8260 Viby J
Alle er velkomne hos Aarhus Padeltennis
Uanset om du er ny eller prof, kan du spille padeltennis her
Padeltennis er stadig en ny sportsgren i Danmark, men den er meget udbredt mange andre steder i verden – faktisk er det efter sigende den næststørste sport i Spanien (kun overgået af fodbold), og mere end 2 millioner argentinere spiller det. Aarhus Padeltennis brænder for at udbrede den sjove sportsgren til århusianerne, og derfor har de lavet et træningscenter, hvor alle er velkomne – begyndere såvel som proffer.
Hvad er padeltennis?
Padeltennis kan bedst betegnes som en sportsgren, der ligger midt imellem squash og tennis. Den blev i sin tid opfundet af mexicaneren Enrique Corcuera, der spillede en tennisbold op ad sin mur derhjemme og blev træt af, at den hele tiden røg ind i naboens have. Han udviklede banen lidt efter lidt, og i dag består den af fire vægge i forskellige højder med et net i midten samt et areal på 20×10 meter. Du spiller med et bat, og bolden er en tennisbold.
Man spiller næsten altid double i padeltennis, men man kan også spille singles. Der er en lang række regler i padeltennis, og dem er de heldigvis eksperter i at lære dig hos Aarhus Padeltennis.
Kom og vær med!
Hos Aarhus Padeltennis bestræber de sig på, at alle skal føle sig velkomne i træningscenteret. Uanset om du er ung eller gammel, begynder eller prof, er der plads til dig, hvis du ønsker at have det sjovt og dyrke motion på en ny og sjov måde. De har skabt en hyggelig atmosfære, så det altid er rart at dyrke sport hos dem. I træningscenteret er der bad og omklædningsfaciliteter, du kan låne et bat gratis, og bolde kan du købe 3 stk. af for kun 60 kr.
Mangler du en at spille med? Så fortvivl ej! Aarhus Padeltennis har et stærkt fællesskab, og det er næsten altid muligt at finde en makker i deres lukkede Facebookgruppe. Find linket til Facebookgruppen på Aarhus Padeltennis’ hjemmeside.