Sygepleje i Storkøbenhavn

Privat sygepleje i Storkøbenhavn og Nordsjælland

TOP assistance dækker hele storkøbenhavn uanset om du bor i centrum eller i udkanten op mod Sverige.
Vi tager med dig på alle hospitaler og klinikker inden for storkøbenhavns området.

SYGEPLEJE UANSET ALDER

Mennesker er vidt forskellige, og dine behov er anderledes en din nabo. Hos TOP assistance har vi over 20 års erfarring med sygepleje og behovet hos det enkelte menneske. Der vil altid tages udgangspunkt i lige netop DIT behov.

Selv dit behov kan du få hjælp til hos TOP assitance.

SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE BESØG

Her kan vi være behjælpelig med at identificere dine risikofaktorer og sammen lægge en plan for hvilke indsatser, der skal til for at forebygge evt. komplikationer/funktionstab. Ved dette besøg kan vi bl.a. lave en vurdering af din ernæringstilstand, samt risikovurdering i forhold til fald og tryksår. Vi vejleder dig og bistår dig i det du har behov for.

KOORDINERING AF DIN SYGEPLEJE

Vi sikrer, at du oplever sammenhæng og kontinuitet i dit sygeforløb. Det kan være samarbejdet med din egen læge, hospital og evt. kommunen.

ALMEN SYGEPLEJE

Vi kan hjælpe med sårpleje, pleje af stomi og kateter.

Her kan vi være behjælpelige med bl.a. hverdagens gøremål (personlig hygiejne, ernæring/måltider, gåtur, hjælp til mails, post og telefonopkald)

*Vi kan hjælpe med kontrolmåling af blodtryk og kompressionsbehandling.

Vi kan være behjælpelig med medicinhåndtering, herunder dosering af piller og give injektioner.

ASSISTANCE EFTER INDLÆGGELSE……
Kom trygt hjem fra hospitalet.

Når man udskrives efter en indlæggelse, kan der være behov for koordinering og sikring af alt er på plads til man kommer hjem. At der er en der følger en hjem eller en til at følge op, når man er kommet hjem.

Alt det kan vi hjælpe dig med.

Det kan også være du og/eller dine pårørende har behov for gennemgang af et indlæggelsesforløb.

Sammen finder vi ud af, hvor vi bedst kan assistere dig.

ERNÆRINGSINDSATS

Du har måske efter et længerevarende sygdomsforløb haft et utilsigtet vægttab, og her kan vi ved en ernæringsscreening hjælpe dig til at identificere, hvad der skal til for at genoprette eller opretholde din ernæringstilstand.

Vi kan også bistå dig, hvis du har behov for hjælp til sondeernæring eller parenteral ernæring

PSYKISK PLEJE OG STØTTE

I alle livets faser kan man få behov for hjælp til dette. Vi tager udgangspunkt i dit aktuelle behov og sammen finder vi den bedste løsning for dig. Psykisk pleje og støtte kan være til dig – også til dine pårørende.

PALLIATIV PLEJE- den sidste tid.

Vi kan yde en værdig og respektfuld sygepleje med afsæt i dine behov og ønsker.

TRYGHEDSBESØG / TRYGHEDSOPKALD

Når man er i et af livets svære faser, kan det være en stor hjælp med et tryghedsbesøg. Her kan du få hjælp til lige det du har brug for. For det er langt fra de samme alle har. Det finder vi ud af sammen. Det kan være alt fra et lille tjek på om alt er ok til at du har brug for social relation, en at spise med eller en at holde i hånden. Vi støtter og hjælper dig præcis, som du ønsker det.

LEDSAGELSE / BISIDDER

Det kan være du har behov for en, der kan ledsage dig til lægen, hospitalet eller noget helt tredje. Det er dit behov, og det vi tager udgangspunkt i. Det kan være rart med en sundhedsfaglig bisidder, som kan hjælpe med at stille de nødvendige spørgsmål og som kan følge op efter en samtale eller undersøgelse.

INKONTINENSVURDERING

Ved dette besøg taler vi sammen om, hvad der for mange mennesker er et svært emne. 

Du vejledes og guides i at få de rigtige hjælpemidler.