Bellas Nye højhus
De sidste 3 dage er gået med at være kreativ og male og dekorere Bellas nye højhus.
Det er så meget oppe i tiden at alle skal renoverer deres bolig og fikse den op ude og inde.
Jeg er med på bølgen og i denne omgang gik det ud over Bellas Blå højhus.
Huset var i og for sig fint nok men Bellas hus skal ikke være fint nok. Hun skal da have Sønderborgs flotteste højhus. Bella skal bo som en kattedronning.
Hvor lidt skal der til for at omdanne et blåt højhus til et rødt/hvidt luksus højhus?
Ud over ideen så skal der bruges lidt remedier som maling, lidt udsmykning og en hulens masse tålmodighed samt god tid.
Stille og roligt har jeg skilt det fra hinanden som kunne skilles. Det er faktisk en udfordring for mig da tålmodighed ikke altid er det jeg har mest af MEN det lykkedes.
Jeg fik blandet den farve som jeg syntes ville blive flot og i gang med at male de store flader.
Herefter har jeg samlet det hele lige så stille og roligt så det hele komme til at sidde rigtigt igen.
Så I gang med at sætte detaljer på. Alt fra stakit, altankasser, potteplanter med blomster i, lamper til små skilte, ja selv gulvet blev skiftet.
Resultatet blev fra blåt til Bellas nye højhus. Super flot højhus med masser af detaljer og farver som Bella nu kan flytte ind i.
Se alle mine Gør det selv projekter jeg går og hygger mig med til Bella og Mullemis.