ANMELDELSE
Skriv din anmeldelse her
Anmeldelser
DET MED SMÅT
Lokalområdet
Havecentret Hobbyland
Navervej 11
4000 Roskilde
Tlf: +45 46 75 52 11
E-mail:info@hobbylandaps.dk
Hobbyland Havecenter og udflugtsmål nær Roskilde
Flere events og kæmpe udvalg af planter og brugskunst i topkvalitet
Hobbyland er et enormt havecenter nær Roskilde, hvor du kan finde alt, hvad hjertet begærer inden for planter og brugskunst. Gå en tur gennem deres forskellige verdener med alverdens spiselige planter, farvestrålende roser, dekorative og tropiske stueplanter, et hav af forskellige stauder og meget andet. De har ligeledes en stor brugskunstafdeling og flere hundrede kvadratmeter med et bredt udvalg af potter og krukker. Derudover holder de forskellige events i løbet af året, som er sjove for både store og små.
Kvalitet, kundeservice og kæmpe udvalg
Hos Hobbyland ser de det som deres fornemste opgave at give dig som kunde den allerbedste oplevelse. Derfor har de stort fokus på at tilbyde planter og brugskunst af den højeste kvalitet, de sørger altid for at udvise god kundeservice, og året rundt kan du finde et kæmpe udvalg af alt til hus og have inden for planter og brugskunst.
Når du besøger havecentret, bliver du mødt af faglærte gartnere, der står klar til at rådgive dig om alt, hvad der vedrører plantning og pasning af havecentrets mange forskellige slags haveplanter og stueplanter. Derudover finder du butiksassistenter og dekoratører, der løbende sørger for, at butikken altid er fyldt op og ser godt ud. Uanset hvem du møder af Hobbylands medarbejdere, giver de gerne en hjælpende hånd med fx en tung pose jord eller en stor havekrukke.
Events i havecentret året rundt
I hver af de fire årstider afholder Hobbyland forskellige events, der henvender sig til alle, der interesserer sig for pasning af haveplanter og stueplanter. I foråret kan de forskellige events fx handle om, hvordan du passer dine roser, eller hvordan du indretter dit drivhus. Når de kolde vintermåneder melder sin ankomst, forvandler havecentret sig til et nisselandskab fyldt med julepynt og juledekorationer for enhver smag – og i løbet af december holder Hobbyland forskellige juleevents.
Uanset hvornår på året det er, sørger Hobbyland for, at du får en ny og spændende oplevelse, der relaterer sig til årstiden, når du besøger dem i deres havecenter.