Nervøs hest

Frygt breder sig som ringe i vandet

Nervøs hest, der er farlig og ubehagelig at håndtere
Nervøs hest, der er farlig og svær at håndtere

En nervøs hest er en hest, der er urolig og på vagt selvom der ikke er nogen ydre grund. Den er bange for noget, der MÅSKE sker i fremtiden. Noget, der skete engang i fortiden, og som kan ske igen.

Der er utroligt mange nervøse eller spændte heste rundt omkring. Så mange, at det kan være svært at se, hvornår en hest er afslappet.

Se, hvordan du genkender den spændte eller nervøse.

Når man har med en nervøs hest at gøre, og ikke sørger for at ændre på det, så breder nervøsiteten sig som ringe i vandet. Når hesten sidst blev nervøs, da du trænede, så vil den gerne undgå at få det sådan igen. Så den prøver at undgå jeres træning.

Måske kan du ikke få den med ind fra fold, måske er den urolig, når du strigler den eller måske er den bare træg og ubehagelig at ride, eller den står og stivner og stirrer ud i luften.

Din nervøse hest kommer aldrig til at præstere optimalt, og du får aldrig den bedste skovtur på en nervøs hest.

Basis for AL træning af din hest er ro og opmærksomhed. Har du ikke de 2 ting, så vil ALT, hvad du laver med din hest komme til at lide under nervøsiteten.

Ingen hest er født er nervøse! Nervøsitet er erhvervet. Det kan være opstået pga. uhensigtsmæssig håndtering og træning eller pga. den måde, hesten har levet. Fx. vil hesten, der står i sin boks i mange timer være mere stresset, og dermed vil den have større tendens til at være

Måske er hesten rolig, når den går på folden eller står i boksen og æder. Men så bliver den nervøs, så snart du starter med at håndtere den. Måske vil den ikke med ind fra fold, den kan ikke stå roligt i stalden eller den vil ikke gå hjemmefra, selvom den tidligere har gået i skoven alene uden problemer.

Der er ingen kamp at vinde!

Du har hørt det. Du må IKKE lade hesten vinde kampen.

MEN der skal 2 til at slås. Hvis en person starter med at slå på den anden, der ikke slår igen, så er det overfald. Hvis 2 personer angriber hinanden, eller hvis en angriber og den anden kæmper imod, så er det et slagsmål.

For at et slagsmål kan opstå er der en, der er nødt til at angribe.

Hvis hesten kun står stille, og DU begynder at slå med pisken, hakke med sporerne eller hive hesten i munden, så starter du. Hvis din hest kæmper imod dig, så er I i slagsmål.

Sådan skaber du en nervøs hest – og sådan undgår du det

Jeg beskriver her en helt klassisk situation, der skaber den nervøse hest. En nervøs hest kan fx. nægte at gå hjemmefra, ikke vil gå mod skoven, ikke med ind fra fold, eller som pludselig ikke vil have sadel på. Hesten, der konstant stirrer bekymret ud i luften efter en fare. Uden at der er nogen fare.

Hold nu op med at tro på myten om, at der er en kamp at vinde. Hesten vejer måske 600 kg., du vejer måske 70. Hesten har en hjerne, der er mindre end din og en krop, der er meget større. SÅ – hvor har du overtaget?

Brug din hjerne, ikke dine ynkelige små muskler og din ubetydelige kropsvægt!

Når du rider i skoven på din hest, og den stopper, fordi den ser noget farligt foran sig, så kæmper den ikke imod dig. Den stopper bare.

En mand rider ud på sin hest. Foran dukker en fold op med grise. Grisene lugter mærkeligt og ser skræmmende ud. Hesten stopper for at finde ud af, om grisene er farlige. Manden kunne vælge at lade hesten stå stille et øjeblik og se situationen an. Han kunne sidde af sidde af og trække hesten forbi det farlige, han kunne ride en omvej, så de ikke skulle tæt forbi grisene. Men fordi han har hørt, at hesten ikke må vinde kampen, så vælger han at straffe sig forbi grisene med pisk og sporer.

Men der VAR jo ingen kamp, før manden startede den!

I dette tilfælde lykkedes det manden at presse hesten forbi grisene efter nogen tværen og uro. Så manden vandt kampen. For nu ….

Nu skriver jeg presset. Jeg kalder det lige, hvad det er. Hesten fik nogle af pisken og nogle hug med sporerne. Og den blev flået i munden, når den forsøgte at vende op.

Men næste gang, de skal i skoven, så er hesten mere velforberedt. Den har ikke lyst til grisene igen, og den har heller ikke lyst til blive presset igen.

Så den stopper noget før – måske 20 m. før det farlige sted. Og situationen udspiller sig igen – manden starter en kamp, hesten presses videre men er nu mere opkørt end sidste gang.

Så hesten prøver at stoppe endnu tidligere eller nemmere – den går bare ikke hjemmefra. For hver gang kæmper hesten og hårdere imod rytteren. Begge bliver bedre til at kæmpe.

Det er i det gode tilfælde, hvor hesten ‘taber kampen’. Altså hvor hesten lader sig presse.

Det kunne også have været en helt anden situation.

For måske hesten var en af dem, der kæmper imod. Så havde den måske bare smidt manden af eller den havde stejlet, var vendt og løbet hjem.

Men den sidstnævnte hest bliver ikke nervøs – for den kender løsningen. Den bliver bare farlig for ejeren.

Imens den, der giver sig bliver nervøs. Jo flere gange, det sker, desto værre bliver situationen.

Det kan betyde, at din hest ikke vil med ind fra fold, den vil ikke ud af boksen, vil ikke sadles op, eller vil ikke gå frem med mindre, i allerede er på ridebanen.

Og hvad gør du så?

Du skal være din hests redningsmand

Du kan jo ikke gøre noget ved, at der dukker skræmmende ting op i verden. Du kan kun gøre noget ved, hvordan du opfører dig, når det sker.

Først og fremmest så skal du tænke på, at DU fik ideen om, at I skulle i skoven. Det var ikke hestens ide! Så du må klare situationen.

Mest af alt skal du forholde dig roligt, når hesten stopper. Du må sidde af, du må blive siddende, du må ride eller trække hesten væk fra situationen. Men du skal være rolig.

Når hesten stopper, så er den allerede bange for noget. Hvis du nu hiver, slår og sparker, så bliver hesten bare mere bange.

Det er ofte en god løsning at sidde af og roligt trække hesten forbi eller lade det farlige passere. Hvis det ikke er muligt, så skal du bevare kontrollen. Enten kan du vælge at ride eller trække væk så der kommer afstand. Det er jo ikke altid muligt, men der er en mulighed mere. Som de fleste hestefolk ikke tør bruge.

Du skal få hesten til at stå stille og kigge på det farlige. Hvis afstanden bliver den samme, så vil hesten falde til ro, når der ikke sker mere. Når hesten falder til ro, så vender du om.

Jeg VED at du vil sige, at det kan du da ikke gøre, for så har hesten jo vundet. Men nej, det er DIG, der har vundet! For når du får hesten til at stå og kigge, og får den til at falde til ro og acceptere det, den betragtede som farligt, og når DU beslutter, at I vender om, så har DU bevaret kontrollen. Og det er en sejr.

Hvis du helt konsekvent handler sådan, så vil din hest få mod, for den VED at den har lov at stoppe og se an. Og sommetider kan du mærke, at hesten måske bare har brug for et øjeblik til at kigge, så går den villigt forbi.

Her er nødløsningen

Hvad så, hvis du ikke kan komme væk og ikke vende om. Så bruger du nødløsningen. Du tyr til den gode opdragelse, du har lavet hjemmefra. Du fortæller hesten utvetydigt, hvad den skal gøre – stå stille i vejsiden. Imens du selv står stille ved siden af og holder styr på og fokus på din hest. Du kan gøre 2 ting for at mildne frygten. Du kan lade det farlige passere bagfra – nogen heste klare bedre den situation eller du kan bakke hesten imod det farlige. Men den kan ikke bakke og fremad på samme tid.

Denne metode er bare ikke LØSNINGEN. Det er kun NØDløsningen.

Dette var for, at du håndterer situationen, at hesten stopper op, på en god måde.

Læs her mere om, hvad du gør, når skaden er sket.



Skriv et svar

Din Email adresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *