Sygemeldt grundet stress - Ro i hovedet

Fra sygemeldt i modstand til raskmeldt i accept.

Sygemeldt i dag raskmeldt om 10 uger…

Fra det øjeblik jeg opdagede hvad modstand gjorde ved mig og min stress sygemelding, begyndte jeg at arbejde intenst med accept.

Jeg havde så meget modstand på min stress-situation at jeg hele tiden søgte efter en fysisk begrundelse til hvorfor jeg havde det som jeg havde det. Jeg måtte da fejle noget fysisk og måske håbede jeg endda på at det var noget fysisk, for det kan lægerne jo hjælpe mig med. De kan endda sætte tid på hvor længe det tager at komme over igen, men det psykiske var noget relativt noget fjernt og ukendt.

Følelse

Min værste følelse lige der var frygt. Jeg var så bange for alt det ukendte, bange for hvad mit arbejde ville sige, mine kontakt unge, min mand og familie. Hvad skulle jeg fortælle dem? Jeg vidste jo ikke engang selv i begyndelsen, faktisk de første 4 måneder ca, hvorfor det var at jeg var blevet sygemeldt.

Jeg kunne ikke få tingene til at hænge sammen, jeg prøvede ihærdigt at tænke mig ud af det, tænke på en løsning, der måtte da være noget jeg kunne gøre for at blive rask NU, eller i det mindste få et tidsperspektiv.

Uvisheden var ulidelig, og jeg kæmpede så meget imod, ved konstant at søge på nettet om stress, tage den ene stress test efter den anden, online stress kurser mv, uden at jeg blev rask.

Mund jeg nogensinde ville blive rask?

Jeg mistede håbet

Jeg mistede dybt inde håbet om en raskmelding da, jeg i samarbejde med mit arbejde aftalte at jeg skulle opsiges, da det var et for hårdt psykisk arbejde at påbegynde efter sådan svær stress-sygemelding uden forbedringer.

Mine besøg på kommunen gjorde det ikke bedre og jeg mistede langsomt tilliden til mig selv og min raskmelding.

Jeg husker engang at jeg sad helt alene i min sofa, med min bærbar computer i skødet og pludselig begyndte jeg at få stress prikken og pres i brystet. Jeg anede ikke hvad det kom af, men mit hoved var 100% sikker på at hvis jeg ikke engang kunne side der alene og lave INGEN TING, så blev jeg da ALDRIG raskmeldt.

Jeg for ophidset op af sofaen og skældte mig selv ud (modstand). Hvad var jeg dog for et ringe menneske, der ikke kunne klare en skid mv??

Medicin

Sent i mit stress forløb starter jeg op på medicin, det giver mig energi så jeg får en normal døgnrytme og ikke har brug for at sove hele tiden. Efterfølgende begynder det langsom at gå frem af, og på et tidpunkt føler jeg mig så klar, at jeg påbegynder et 6 ugers kursus i Mindfulness i ledelse kommunikation og samarbejde. På det her tidspunkt er jeg stadig skrækslagen for at påbegynde noget som helst slags arbejde.

I mindfulness er en KÆMPE del af teorigrundlaget accept og det at du HELE tiden træner dine tanker tilbage til NUET, væk fra fortid og fremtid gjorde at ALT bare landede så utroligt lækkert i min krop igen.

Frihed

Den frihed jeg følte ved IKKE at skulle lade mig tryne af mine egne tanker, gjorde at jeg 6 uger efter tog kontakt til mit gamle arbejde og meldte mig klar som vikar. Og det var til trods for at jeg stadig havde stress symptomer i kroppen. Min krop var stadig så skadet så usikker på om jeg nu kunne passe på den, men jeg håndterede det med tillid og accept, at det var sådan det var. 6 måneder efter sagde jeg et stort fedt JA TAK til en fast stilling og har IKKE været stress-sygemeldt siden.

Det-Bevidste-Valg

Anja B Torsbakke

For at kunne skrive en anmeldelse skal du være logget ind.